AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
11:07:2019 20:17
Sidste PL-håb slukket: Barcelona udløser Griezmann-klausul

Antoine Griezmanns fremtid er nu afgjort, og den foregår ikke i Premier League, skriver franske L'Equipe.


Franske Antoine Griezmann kommer ikke til at slå sine folder ud i Premier League.

Det står torsdag aften fast, idet L'Equipe nu kan offentliggøre, at Barcelona har fundet penge til at udløse franskmandens 120 millioner euro-klausul hos Atletico Madrid.

Dermed fortsætter Griezmann karrieren som forventet i den catalanske storklub, hvor han skal kæmpe om spilletid med spillere som Lionel Messi, Luis Suarez og muligvis Neymar.

Manchester United har ellers til det sidste haft kontakt til Antoine Griezmanns repræsentanter i håb om at kunne lokke franskmanden til England, såfremt handlen med Barcelona ville gå i vasken.

Historien om Antoine Griezmann og skiftet til Barcelona er af mange kaldt en farce.

Sidste år forventede den spanske mesterklub at kunne præsentere Griezmann efter et succesfuldt VM, men franskmanden offentliggjorde en video - produceret af Gerard Piques studio - hvori han i stedet proklamerede en forlængelse af sin kontrakt med Atletico Madrid.

Men sin dedikation til hovedstadsklubben varede kun et år, da han for en måned siden offentliggjorde, at han ville væk fra klubben.

Antonie Griezmann tog det som givet, at skiftet til Barcelona hurtigt kunne blive en realitet, men et højt prisskilt samt nag fra sidste sommer træk handlen ud, hvilket fik flere Premier League-klubber til at byde sig til.

Men nu synes handlen at være millimeter fra at blive offentliggjort af begge klubber.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED