Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Siden Tottenham sidst endte over Arsenal: 16 managers i Chelsea

01.05.2017 Kl. 08:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I sidste sæson var Tottenham millimeter fra at ende over Arsenal, men et 1-5-nederlag til Newcastle gjorde, at Arsenal overhalede Tottenham på sidste spillerunde og tog andenpladsen foran ærkerivalerne.

Efter 2-0-sejren over Arsenal i går kunne Tottenham-fansene så langt om længe fejre, at de ender over ærkerivalerne i denne sæson.

Det er ikke sket siden 1994/95-sæsonen, hvor Tottenham sluttede på 7. pladsen, men Arsenal endte på 12. pladsen.

Daily Mirror har set nærmere på, hvordan tingene har ændret sig siden Tottenham sidst endte over Arsenal:

– Ud af de 20 Premier League-klubber i dag spiller over halvdelen nu på et andet stadion, end de gjorde i 1995.

– Transferrekorden i fodbold er blevet slået 12 gange: Fra Ronaldos £13,2 millioner skifte (Barcelona) til Paul Pogbas £89 millioner-skifte (Manchester United)

– Inklusiv midlertidige managers har Chelsea haft 16 forskellige managers. 

– En Premier League-spiller tjente i gennemsnit £130,000 om året i 1995, men gennemsnitslønnen lyder nu på £2,4 millioner.

– Hector Bellerin var blot to måneder gammel. 

– De klubber, der endte nummer på førstepladsen, tredjepladsen og sjettepladsen i 1994/95-sæsonen er nu til at finde i Championship.

– Arsenal endte også under QPR, Wimbledon og Chelsea i 1994/95-sæsonen, og dermed var Arsenal det femte bedste hold i London.

– Arsene Wenger stod i spidsen for Nagoya Grampus Eight i Japan.

– Der var 23.000 registrerede webadresser på internettet i 1995 – i dag er der over en milliard.

– Donald Trump var ved at købe Miss Universe Organisation – i dag er han præsident for USA.

Annonce