Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shopamok: Spurs vil hente fem spillere til sommer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.03.2019 Kl. 08:23
Efter to transfervinduer uden nye spillerindkøb forventes Spurs at gå amok på sommerens transfermarked.

Tottenham blev den første Premier League-klub nogensinde til ikke at hente nye spillere to transfervinduer i træk, men nu forventes Londonklubben at tage revanche.

Daily Mail skriver, at Spurs har accepteret, at man formentlig vil være nødsaget til at sælge Christian Eriksen og Toby Alderweireld til sommer, men til gengæld regner klubben med at indkøbe hele fem nye spillere.

En venstreback, en midterforsvarer og en angriber skulle være blandt positionerne, som Mauricio Pochettino og Daniel Levy har tænkt sig at forstærke.

Spillerne, som Spurs angiveligt har i kikkerten, skulle være Jack Grealish, som man også forsøgte at hente sidste sommer.

Derudover skulle Hull-angriberen Jarrod Bowen også vækker interessen. Den 22-årige englænder har scoret 19 mål i 37 kampe i The Championship og kunne sikkert gøre et habilt job som backup for Harry Kane.

Midtbanespilleren fra Valencia, Carlos Soler, skulle også være på Spurs' radar, ligesom Wilfried Zaha fortsat er et transfermål.  Spurs frygter dog, at Crystal Palace forlanger for stort et beløb for wingeren.

En anden mulig signing er Fulhams Aleksandar Mitrovic, som angiveligt ses som en mulig reserve for Harry Kane, men det vides ikke, om serberen er villig til at indtage en rolle som bænkevarmer.

 

Annonce