Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sherwood storroser Bentaleb

12.01.2014 Kl. 13:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den blot 19-årige Nabil Bentaleb, har imponeret stort under Tottenhams nye manager, Tim Sherwood, og den unge franskmand modtager nu også flotte roser fra Spurs-manageren.

Tottenham har nydt god succes siden ansættelsen af det relativt ubeskrevne blad, Tim Sherwood, og dette kan man blandt andet takke et andet ubeskrevet blad, nemlig den blot 19-årige Nabil Bentaleb, for.

Således er det franske stortalent strøget ind på holdet under den nye manager, og i går spillede han så for første gang fuld tid mod Crystal Palace, og blev efterfølgende hyldet som banens bedste spiller.

Tim Sherwood er også særdeles begejstret for sit nye stjernespir, og roser desuden spillerens fantastiske træningsmoral.

– Efter min mening har han været fantastisk. Som jeg sagde, da han kom ind mod Southampton, var jeg aldrig usikker på hans kvaliteter, men man kan aldrig vide med sikkerhed, før man smider dem for løverne, forklarede Sherwood i følge goal.com.

– Præstationerne viser at han er upåvirket af presset, og hans præstationer bliver bedre for hver uge. Han klarer sig rigtig, rigtig godt.

– Jeg kender Bentaleb, og jeg ved hvad han indeholder som spiller. Han træner hver dag, som var det den sidste dag i verden, og det er en god egenskab at have, som en ung spiller.

Midtbanemotoren Bentaleb fik debut i november, da han blev skiftet ind på St. Mary’s mod Southampton, men har endnu sit første Premier League-mål til gode.

Annonce