Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sherwood: Bentaleb skal spille

28.06.2014 Kl. 13:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

19-årige Bentaleb fik sin debut for Tottenham under Tim Sherwood i sidste sæson, og det blev efterfølgende til 20 kampe i alle turneringer. I øjeblikket er Bentaleb med Algeriet til VM-slutrunden i Brasilien, hvor midtbanemanden har været med til at få hjemlandet videre fra gruppespillet.

For at unge Bentaleb kan fortsætte sin udvikling, skal han dog have regelmæssig spilletid i Tottenham, mener Sherwood.

– Nabil er ikke bange for nogen. Han passer perfekt til den måde, Algeriet spiller på – med meget og højt pres, skrev han i sin klumme i The Independent.

– Jeg plejede at bruge ham i en mere defensiv rolle, primært fordi jeg stolede på, at han ville gøre, hvad jeg havde bedt ham om. Men i hans udviklingstid i Spurs har han altid været en boks-til-boks-midtbanespiller, og han har altid scoret mål i ungdomsrækkerne.

– Han har stadigvæk brug for at udvikle sig, og han er ikke et færdigt produkt endnu, men i fremtiden kunne han godt blive en målscorende midtbanespiller. Hvis Mauricio Pochettino leder efter den type midtbanespiller, ville Nabil være perfekt. Han skal dog spille regelmæssigt, hvis han skal fortsætte sin udvikling.

Algeriet skal i 1/8-finalerne ved VM-slutrunden møde Tyskland.

Annonce