Sheringham advarer Spurs: Vind trofæer, eller I mister Kane
Teddy Sheringham vandt ikke nogle turneringer i løbet af sine syv sæsoner i det nordlige London.
I de fire år i Manchester United i tiden mellem hans to perioder i Tottenham, vandt han tre Premier League-titler samt Champions League og FA Cup'en en enkelt gang.
– Harry ønsker at vinde noget. Han ønsker at spille på det absolutte topplan, fortæller den tidligere engelske landsholdsangriber.
– Det kommer til at være en stor faktor for Harry, at Tottenham flytter ind på et nyt stadion, men det skal stadigvæk vinde noget. Lige nu er de næsten i toppen. I min verden er det dog ikke godt nok for Harry, der personligt er helt i toppen, slutter Sheringham.
Spurs er på tredjepladsen i Premier League, men deres fire seneste kampe i ligaen er endt med tre nederlag og en enkelt uafgjort.