Shelvey: Glæder mig til Gerrard-møde
Swanseas Jonjo Shelvey skiftede denne sommer Liverpool ud med Swansea. Mandag står han overfor sin gamle klub. Specielt Liverpool-legenden Steven Gerrard, glæder Shelvey sig til at møde.
Liverpool-anfører Steven Gerrard, var mentor for Jonjo Shelvey i tre år, mens Shelvey var i Liverpool.
Dette gør mødet mandagens møde med netop Gerrard helt specielt.
– Det bliver en smule underligt at spille mod ham (Gerrard red.), når jeg næsten boede ved siden af ham i Liverpool. Men jeg har altid gerne ville spille med eller mod ham, inden han går på pension. Når du møder ham kan du virkelig vurdere, hvor du selv står som spiller, siger den tidligere Liverpool-spiller.
– For mig er han den bedste spiller i England, i gud ved hvor mange år. Han er en komplet midtbanespiller.
Shelvey understreger at han tog den rigtige beslutning ved at forlade Liverpool, og at han glæder sig ved tanken om sin fortid i klubben.
– Du kommer til at elske klubben. Liverpool er i mit blod, og jeg vil altid følge dem.
– Jeg var der i tre år, og jeg havde mange gode stunder i Liverpool. Jeg elskede det, og kan ikke vente til at skulle spille i mod dem.
– Da jeg forlod klubben (Liverpool FC red.) vidste jeg, at jeg forlod en af de største klubber i verden. Jeg føler dog, at skiftet var nødvendigt for at fremme min udvikling. Jeg vil ikke bare sidde på bænken.
– Jeg følte ikke altid jeg var en del af holdet, når jeg ikke spillede. Jeg ønsker at være en vigtig del af holdet i Swansea, slutter Shelvey.
Shelvey skiftede tidligere på sommeren til Swansea for £5m.