Shearer revser Leicester-spillere: De kan ikke se sig selv i spejlet
Det kom som noget af en overraskelse, at Leicester tidligere på ugen annoncerede fyringen af Claudio Ranieri.
Efterfølgende har der været skriveri i den engelske presse om, at flere af spillerne var utilfredse med italieneren og gik til ledelsen.
Premier League-legenden, Alan Shearer, er heller ikke tilfreds med Leicester-spillerne og er også af den overbevisning, at flere af dem ikke har ydet deres bedste.
– Jeg har sagt det gennem de seneste måneder, at spillerne ikke har arbejdet for ham, siger Alan Shearer til BBC og fortsætter:
– Hvad ville jeg sige til Leicester-spillerne? Jeg vil bede dem om at stille sig foran spejlet og stillet et spørgsmål: Har jeg arbejdet så hårdt, som jeg overhovedet kunne for ham?
– Jeg vil umiddelbart mene, at størstedelen af spillerne ville svare 'nej', slutter Shearer.