Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shearer: Alli og Rashford er Englands fremtid, ikke Rooney

03.10.2016 Kl. 09:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter det engelske fodboldforbund oven på meldinger i den engelske avis Daily Telegraph valgte at fyre Sam Allardyce ansatte de i stedet Gareth Southgate som midlertidig løsning til de næste fire kampe. 

Den tidligere engelske landsholdsmidterforsvarer og nuværende U/21-landstræner udtog søndag sin første engelske landsholdstrup forud for lørdagens VM-kvalifikationskamp mod Malta på Wembley. Her er blandt andet det unge Manchester United-talent Marcus Rashford udtaget. 

Spørger man den tidligere engelske landsholdsangriber Alan Shearer, så bør Rashford starte på toppen foran Dele Alli, mens Rooney skal smides på bænken.

– Marcus Rashford bør ikke bare være en del af truppen, men en del af startopstillingen til kampen mod Malta. Giv ham hans første kamp fra start og lad os se, hvad han kan. Han har banket på døren hidtil. Han imponerer med sine præstationer for Manchester United, skriver Shearer i sin klumme hos the Sun. 

– Hvis man skal være fair så kan manager Gareth Southgate spille hvem som helst på toppen i denne kamp og vinde, så hvorfor ikke give Rashford chancen? Vi har med at gøre en ung spiller med fart, driblinger, øje for spillet og for mål. Spørgsmålet er så bare, hvem der skal spille bag ham?

– Det bør ikke være Wayne Rooney. Han har ikke startet i de seneste tre kampe for sin trup og ligner ikke en mand, der er på vej tilbage i Manchester United-startopstillingen. Det er derfor jeg sagde, at det havde været godt for ham at stoppe karrieren efter EM. 

– Jeg ville vælge Dele Alli bag Rashford. Han scorede et godt mål igår og er endnu en mand til fremtiden, der kan skabe problemer for en række af forsvar, slutter Shearer. 

Her er den engelske landsholdstrup til kampene mod Malta og Slovenien: 

Annonce