Shaw: Jeg vil spille i store finaler med United
Luke Shaw har haft mange op- og nedture i Manchester United, siden han kom til klubben tilbage i 2014.
Venstrebacken synes dog at have fundet formen under Ole Gunnar Solskjær, og det har fået ham til at sætte nogle mål for fremtiden:
– Det er en stor ambition for mig at spille flere finaler med United. Jeg var der til Europa League-finalen, og følelsen var helt specielt, sagde backen på dagens pressemøde.
– Vi vil blive ved med at kæmpe. Vi er meget selvsikre og fokuserede på vores opgave i morgen.
Shaw blev også spurgt til, hvilken virkning, Solskjær har på sine spillere:
– Han har fået smilet tilbage på vores læber, og det ser man hver dag. Han har været fantastisk, og alle gutterne nyder det, sagde venstrebacken.
– Vi har en vigtig halvdel af sæsonen tilbage. Som jeg sagde, har Ole været fantastisk, og jeg tror, vi klarer den.