Shaw: Derfor valgte jeg Man. United
Shaw blev den dyreste teenager i historien, da den 19-årige venstreback blev hentet til Old Trafford for 250 millioner kroner. Mange undrede sig over, at han ikke skiftede til Chelsea, der også var intersseret, de blå var nemlig Shaws yndlingsklub som barn.
Også Shaws familie er Chelsea-fans, men backen, der fik Premier League-debut i 2012 er sikker på, at han ved United traf den rigtige beslutning:
– Manchester United er den største klub i verden og vil presse mig til at gøre mit ypperste, siger Shaw til Daily Star og fortsætter:
– Jeg skrev en kontrakt her fordi jeg ved, hvad klubben er i stand til. Jeg ved, at jeg vil forbedre mig meget i klubben.
Shaw fortæller også, at han ikke føler et pres ved at erstatte Evra, der er lidt af en favorit i United, men altså nu er skiftet til Juventus.