Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shaqiri udelukker Liverpool: Min fremtid er hos Bayern

24.07.2014 Kl. 18:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ifølge flere engelske medier, har Liverpool-bossen Brendan Rodgers været meget ivrig for at hente Shaqiri og villig til at betale Bayern 15 millioner pund for den lille kantspiller.

Den tyske avis Bild påstod endda, at Liverpool diskuterede de personlige vilkår med den schweiziske landsholdspiller før VM, og at Liverpool var tæt på at lukke handlen. 

Men Shaqiri, der også har tiltrukket sig interesse fra Roma og Juventus, var hurtig til at benægte disse rygter og hævdede, at han ikke har haft samtaler med nogle klubber.

Den talentfulde kantspiller afviste også, at han skulle have fortalt journalister, at han havde aftalt at skifte til Liverpool, og insisterer på at hans fremtid er på Allianz Arena.

– Det er den tid på året, hvor der bliver skrevet en masse, men som vi alle ved, er der meget lidt sandhed bag, fortalte han til engelske medier.

– Som I alle ved, er jeg i øjeblikket på ferie, så jeg forhandler ikke med nogle klubber, ligesom jeg heller ikke har talt med nogle journalister.

– Jeg har kontrakt med FC Bayern indtil 2016.

– Mine rådgivere er i regelmæssig kontakt med de ansvarlige folk i Bayern, så der er ingen grund til spekulation.

Annonce