Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shaqiri og Liverpool slog Manchester United på Anfield

Af Redaktionen
16.12.2018 Kl. 17:54
Liverpool holdt fast i 1. pladsen i Premier League med en 3-1 sejr over Manchester United søndag aften.

Liverpool startede kampen som lyn og torden og beviste, hvorfor så mange eksperter inden kampen havde udpeget dem som favoritter.

Efter flere store chancer var det Mané, der efter 24 minutter bragte The Reds i front. Fabinho modtog bolden et stykke uden for feltet og sendte en følt aflevering ind til Mané, som elegant fik bolden under kontrol og sikkert sparkede den mellem benene på De Gea.

Liverpool fortsatte dominansen, men efter 33 minutter var det i stedet Manchester United, der scorede. Romelu Lukaku sendte et indlæg ind mod mål fra kanten af feltet, som Alisson i Liverpool-målet fumlede ud til Jesse Lingard, der kynisk udlignede for United.

I anden halvleg valgte Jose Mourinho at sende sit 'hemmelige våben' Marouane Fellaini på banen i stedet for Diogo Dalot. Det hjalp dog ikke meget på Uniteds spil, hvor United-spillerne havde overordenligt svært ved at få hold om kampen.

Efter 70 minutter var det så Jurgen Klopps tur til at ryste posen, og han valgte at sende Xherdan Shaqiri på banen i stedet for Naby Keita.

Og det var ikke nogen dum beslutning. 10 minutter senere havde schweizeren nemlig scoret to gange og bragt Liverpool foran 3-1. Begge mål på skud der blev rettet af, og som efterlod David de Gea chanceløs i United-målet.

Med Liverpools sejr holder klubben fast i førstepladsen, hvor de har et point ned til Manchester City på 2. pladsen. Omvendt er Manchester United fanget på 6. pladsen med 8 point op til Arsenal.

 

Annonce