Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Shakespeare: Tror ikke vi har en gentlemen-aftale med Mahrez
I stedet for at forlade Leicester sidste sommer skrev Riyad Mahrez under på en ny kontrakt med The Foxes.
Tidligere på ugen berettede Daily Telegraph, at Riyad Mahrez nu ønsker et skifte væk fra Leicester, og han håber, at klubben vil lade ham skifte, da de indgik en gentlemen-aftale sidste sommer, inden han forlængede.
Den nuværende Leicester-manager, Craig Shakespeare, afviser dog, at der skulle være en gentlemen-aftale om, at klubben vil lade ham skifte denne sommer.
– Jeg er ikke opmærksom på en gentlemen-aftale. Hvis der er sådan en i kontrakten, så bør jeg vide det, siger Shakespeare.
– Han var den samme Riyad til gårsdagens træning, som han altid er. Han nyder vores træning. Han har en kontrakt og er meget glad her, slutter Shakespeare.
Annonce