Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sexistisk Moyes overfusede kvindelig journalist: Nu går FA ind i sagen

03.04.2017 Kl. 16:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

David Moyes og Sunderland er under pres i bunden af Premier League, hvor den øjeblikkelige sidsteplads har otte point op til redning.

Presset på The Black Cats og manager David Moyes var også til at spore efter 0-0 kampen mod Burnley i sidste måned, hvor den ellers rutinerede David Moyes tabte hovedet i et interview med en kvindelig journalist fra BBC.

Vicki Sparks spurgte ind til, om skotten følte sig mere truet ved, at Sunderlands bestyrelsesformand var til stede under Burnley-kampen, hvilket fik Moyes op i det røde felt.

– Det blev en smule grimt mod slutningen, så bare pas på dig selv. Du kan stadig godt få et slag, selvom du er en kvinde, sagde Moyes, da han troede, at kameraerne var slukket. Efterfølgende trådte han et skridt frem og tilføjede:

– Pas på næste gang, du kommer her.

Under interviewet med Vicki Sparks fra BBC havde Moyes fortalt, at han overhovedet ikke var under pres, men da han troede at kameraerne var slukket, ændrede han sig.

Så sent som i dag har Moyes været ude og undskylde sin opførsel, men det er ikke nok for det engelske fodboldforbund, som nu går ind i sagen
 
Sky Sports skriver således, at FA 'søger observationer' i sagen om Moyes og Sparks.
 
Flere Parlamentsmedlemmer har udtrykt deres forargelse over for Moyes' opførsel, som de vil have FA til at se nærmere på. 
Annonce