Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sessegnon ser frem til Newcastle-møde

28.11.2013 Kl. 17:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Stephane Sessegnon var en af skurkene, da WBA blot klarede 2-2 med Aston Villa i mandags, men midtbanespilleren fra Benin er trods skuffelsen klar til at revancere sig, når Newcastle venter i weekenden.

Længe førte WBA med 2-0, da rivalopgøret mod Aston Villa udspillede sig i mandags, men gæsterne kom tilbage og fik udlignet, efter at Sessegnon blandt andet havde misbrugt en gigantisk chance, for at afgøre kampen til hjemmeholdets fordel.

Offensivspilleren vil dog ikke lade sig lade påvirke af sin dårlige indsats mod Aston Villa, og ser i stedet frem til weekendens kamp mod Newcastle.

– Det var en svær kamp for mig, for jeg havde to chancer for at score, men sådan er fodbold, og jeg må bare prøve at forbedre mig i den næste kamp, fortalte Sessegnon til WBA-player.

– Når kampen er slut, så er det svært at gllemme, men man har ikke noget valg, og vi må bare komme videre.

– Det var en skidt kamp for mig, og jeg vil i stedet prøve at bringe positive minder med ind til den næste kamp, fortsatte den tidligere Sunderland-spiller, inden han kommenterede på lørdagens modstander.

– Newcastle er et godt hold, og spiller godt for tiden, men vi har chancen for at vinde kampen, for vi spiller også godt.
St. James Park i Newcastle lægger rammen om opgøret, når der fløjtes op for opgøret lørdag kl 18:30 dansk tid.
Annonce