Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Serie A-streak er fortid: Spurs må stryge tredje emne på en uge

Af Emil Eire Frerk Olsen
19.08.2021 Kl. 16:07
Tottenham henter heller ikke Cagliari-profilen Nahitan Nandez denne sommer.

Tottenham har i det store billede haft et stærkt transfervindue denne sommer, hvor man hidtil har hentet stortalentet Bryan Gil i Sevilla såvel som to Atalanta-spillere i Pierluigi Gollini og Christian Romero.

Klubbens nye italienske sportsdirektør Fabio Paratici har sat gang i tilkomst af Serie A-spillere til Tottenham Hotspur Stadium, hvor der særligt har været mange spillere fra italienske klubber oppe at vende på rygtebasis.

Det virker dog til, at Tottenhams streak med Serie A-handler er sat på pause. I hvert fald er man ikke lykkes med at lande de seneste par foretrukne emner.

Først og fremmest jagtede man indædt Inter-stjernen Lautaro Martinez, men argentineren har nu besluttet sig for, at han ønsker at blive i klubben. Italienske kilder beretter lige nu i kor om, at en ny, forbedret kontrakt i stedet er på vej til Martinez.

Dernæst var Fiorentinas midterforsvarer Nikola Milenkovic på vej til Premier League, hvor både West Ham og Spurs stod klar til at hente den eftertragtede serber, men også han har besluttet sig for at blive i Serie A.

Tredje mand til samlingen er den tidligere Boca Juniuors-stjerne Nahitan Nandez, der spiller for Cagliari, hvor han har udviklet sig til en af klubbens bærende spillere.

Uruguayaneren har været tæt på et skifte til Inter hele sommeren, men Spurs stjal pludselig al opmærksomheden for nogle dage siden, da de lagde sig forrest i ræset om spilleren.

Nu melder transfereksperten Fabrizio Romano dog, at det ikke bliver til noget med Nandez og Tottenham, der har afsluttet forhandlingerne.

Cagliari vil slet ikke ned på et prisleje, hvor Spurs 'kan' være med.

Med det er Tottenham ikke længere i forhandlinger med klubber om en central midtbanespiller, mens den japanske forsvarsspiller Takehiro Tomiyasu er den sidste Serie A-profil, der aktivt rygtes til den hvide del af det nordlige London.

Annonce