Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Serie A-komet: Arsenal og Chelsea kigger

22.10.2013 Kl. 18:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Hellas Veronas sprudlende midtbane-es, Jorginho, afslører, at Arsenal og Chelsea har talentspejdere ude til Serie A-kampe for at observere ham.

Allerede i sommers var Liverpool, Arsenal og Chelsea meldt interesserede i brasilianske Jorginho, efter han nærmest på egen hånd bar Verona til Serie A-oprykning, og den boldsikre midtbanespiller fortsætter de eminente takter i år i landets bedste række, og Verona ligger noget overraskende nummer fire efter otte runder. Jorginho har ikke overraskende spillet en central hovedrolle for holdet med sine fem liga-scoringer og konstante rolle som omdrejningspunkt.

Det har skabt genklang i fodbold-Europa, og tidligere på dagen bragte vi nyheden om Premier League-interessen for den sydamerikanske playmaker, som Gazetta Dello Sport mente bestemt var tilstede. Nu bekræfter hovedpersonen det såmænd også selv.

– I kampen mod Parma var der talentspejdere fra hold som Arsenal og Chelsea, fortæller Serie A-kometen ifølge Gazetta Dello Sport og tilføjer:

– Måske hvis jeg fortsætter med at spille godt, kan jeg vise præcis, hvad jeg værd, afslutter Jorginho.

21-årige Jorginho leverede varen selv med talentspejdere på lægterne. Brasilianerne scorede således på to straffespark, og Verona vandt 3-2 over Parma.

Annonce