Sent drama: Casemiro i chokskifte?
Manchester United er opsat på at skille sig af med Casemiro, inden sommerens transfervindue lukker.
Brasilianeren skiftede til Manchester United fra Real Madrid tilbage i august 2022 for en overgangssum på mere end 600 millioner kroner.
Her skrev han under på en fireårig kontrakt med Premier League-klubben, der altså udløber næste år.
Brasilianeren var en nøglespiller i sin første sæson ho sklubben, men han har siden haft store problemer med at opretholde sin form, og det har ført til gentagne rygter om en mulig afsked med Old Trafford.
Og nu kan den saudi-arabiske avis Al-Riyadhiah fortælle, at 33-årige Karim Benzema presser på for, at Casemiro skal skifte til Al-Ittihad denne sommer.
De to stjerner kan blive genforenet, efter at de sammen spillede 265 kampe for Real Madrid.
Det er ikke første gang, at Casemiro sættes i forbindelse med et skifte til den saudiske Pro League, og tidligere har det lydt, at han kunne tilslutte sig Al-Nassr og Cristiano Ronaldo.
Det virker dog til at være usandsynligt, at Manchester United skulle lade Casemiro gå, uden at have en direkte afløser klar for brasilianeren.
I forvejen lyder det nemlig, at klubben er på jagt efter en central midtbanespiller som følge af Christian Eriksens afgang tidligere på sommeren.
Henover sommeren er Manchester United blevet sat i forbindelse med Carlos Baleba, der er på kontrakt hos Brighton. Han ventes dog at koste i omegnen af 860 millioner kroner, og så meget vil De Røde Djævle ikke give.
Samtidig kan sæsonens første fyring være på vej i Premier League. Læs mere her.


















