Sensationelt: City taber overraskende til Leeds-hold i undertal
Det ligner ikke Leeds IKKE at lukke mange mål ind mod Premier League-topholdene, men mod Manchester City havde Marcelo Bielsas mænd succes med at holde førerholdet fra at score mere end én enkel, mens oprykkernes Stuart Dallas selv kom på tavlen to gange.
Dermed vandt Leeds højst overraskende med 2-1, selvom de måtte spille mere end halvdelen af kampen med 10 mand, da anfører Liam Cooper blev udvist efter en tackling på Gabriel Jesus i første halvleg.
Det skete kort tid efter, at Dallas havde bragt gæsterne i front i 42. minut. Pep Guardiola havde til dagens kamp valgt at lave syv udskiftninger i startopstillingen og havde en stjerneespækket bænk, som gradvist blev skiftet ind i forsøget på at reducere.
Men til trods for deres overtal havde The Cityzens dog først held med det i 76. minut, da Ferran Torres gjorde det til 1-1.
Men i overtiden var det så igen den altid målfarlige Dallas, der dukkede op og scorede sejrsmålet.