Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sensationelle stats: Thiago markerer sin PL-ankomst med drømme-debut

Af Emil Eire Frerk Olsen
20.09.2020 Kl. 18:34
Thiago Alcantara virker ikke til at have brug for den store tilvænningstid i Liverpool.

Thiago fik i dag sin debut for Liverpool, da spanieren blev skiftet ind efter pausen i aftenens 2-0 sejr over Chelsea på Stamford Bridge.

Her gjorde kreatøren sig tydeligst bemærket, da han begik et klodset straffespark på Timo Werner efter 75 minutters spil, men det er faktisk langt fra retfærdigt blot at bedømme hans debut ud fra dette.

Denne påstand giver statistik-mediet Opta Joe belæg for på Twitter, hvor de har disket op med dugfriske tal fra Thiagos første Liverpool-kamp.

Her talte mediet hele 75 pasninger fra Thiagos fod, hvilket – og hold så fast – var flere end nogen anden Chelsea-spiller formåede at præstere over alle 90 minutter.

Og det bliver vildere.

Siden 2003/04-sæsonen – hvor man tidligst har disse data fra – er 75 pasninger det højeste antal, en Premier League-spiller nogensinde har nået på en enkel halvleg.

Dette er slik for Liverpool-fansenes ører, da præstationer som disse netop er, hvad man har hentet en spiller som Thiago til Anfield for.

Thiago har i Tyskland været kritiseret en del for ikke at kunne præstere i de store kampe, hvilket spanieren tilmed modbeviste her til aften.

Manager Jürgen Klopp var tydeligvis også tilfreds med Thiago efter dagens optræden:

Thiago skrev under med The Reds i torsdags, hvor han blev hentet til for 30 millioner euro.

Han har bundet sig til klubben frem til sommeren 2024.

 

Annonce