Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sensationel retur? Mourinho vil tilbage til Premier League

31.01.2024 Kl. 18:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho sigter efter en retur tilbage til Manchester United.

Det skriver Daily Mail.

Den portugisiske manager fik sparket af Manchester United tilbage i 2018, men han er af den overbevisning, at han har arbejde, der er uafsluttet på Old Trafford.

Derfor har han gjort det til sin mission at overtage styringen hos Manchester United, inden karrieren når sin ende. Den 61-årige manager fik ligeledes sparket hos AS Roma tidligere på måneden.

Dermed er Mourinho på jagt efter en ny trænerstilling andetsteds.

Mourinho tilbragte godt to år som manager for Manchester United, hvor han blev ansat tilbage i sommeren 2016. I december 2018 gik den dog ikke længere, og her modtog Mourinho en ubekvemmelig seddel, da han mødte ind på sit kontor.

I løbet af den to og et halvt år lange periode sikrede Mourinho to titler i form af Europa League og Carabao Cuppen.

Forholdet mellem Mourinho og United-ledelsen skulle mod slutningen af opholdet ikke have været det bedste, og spørgsmålet er, om han har brændt for mange broer i klubben, til at han en dag kan vende tilbage.

Erik ten Hag er den nuværende manager for Manchester United, og efter en god sæson, hvor det blev til et trofæ i form af Carabao Cuppen, der også kendes som den engelske ligacup, er tingene gået noget dårligere i denne sæson.

En stjerne som Marcus Rashford har ikke formået at leve op til sidste sæsons storhed, hvor han blev noteret for 30 kasser. Det er således blot blevet til fire scoringer i denne sæson.

Manchester United ligger på en skuffende niendeplads i Premier League, hvor klubben torsdag aften møder Wolves på udebane.

Kort før jul købte den britiske multimilliardær Sir Jim Ratcliffe ind i klubben, og han har overtaget 25 procent af aktierne samt ansvaret for den fodboldmæssige afdeling af klubben.

Han står over for en række afgørende beslutninger i løbet af de kommende manager, og her kan et trænerskifte muligvis være på dagsordenen.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce