Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sensation: Liverpool sprænger banken for 866 millioner-trio

Af Emil Plovgaard
26.09.2025 Kl. 14:48

Liverpool kunne forleden berette, at den unge italiener Giovanni Leoni er ude det kommende år.

Det er hjerteskærende nyt for den 19-årige midterforsvarer, der blot netop er ankommet til Anfield.

På fredagens pressemøde blev klubbens hollandske cheftræner, Arne Slot, spurgt ind til, om Marc Guehi ville være et reelt transfermål, efter at klubben forsøgte at hente ham denne sommer.

Det ville hollænderen imidlertid ikke svare på, og han fokuserede i stedet på de muligheder, der allerede nu er stillet ham til rådighed.

Ikke desto mindre florerer det jævnligt på rygtebørsen, at Liverpool skulle være på jagt efter defensive forstærkninger som følge af en svag bredde, der nu blot har lidt et knæk.

Det er eksempelvis fortsat uvist, hvad der skal ske med Ibrahima Konaté, hvis kontrakt udløber i slutningen af sæsonen. Det forlyder, at franskmanden skulle have afvist adskillige kontraktudspil indtil nu.

Hvis franskmanden forlader klubben, ventes det, at han drager til Real Madrid, og det har fået Liverpool til at rette øjnene mod alternativer.

Liverpool kigger på tre stjerner

Førnævnte Guehi er naturligvis på blokken, og ifølge Teamtalk vil Liverpool forsøge at lande en aftale allerede i det kommende transfervindue.

Den engelske forsvarskrumtap er dog langt fra den eneste, der har fundet vej til klubbens ønskeliste.

Den store tyske avis BILD kan således berette, at Bayern Münchens Dayot Upamecano også er på radaren hos The Reds. Han kan næste sommer hentes på en fri transfer grundet kontraktudløb.

Andetsteds kan Caught Offside fortælle, at Ronald Araujo fra FC Barcelona også vækker interesse. Næste sommer falder hans frikøbsklausul angiveligt til 485 millioner kroner.

Ifølge Football Transfers har trioen en samlet markedsværdi på 866 millioner kroner.

Samtidig er det kommet frem, at Manchester United har sin første transfer for 2026 på plads. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce