Sender chokbølger: Mohamed Salah til Manchester United?
Mohamed Salah blev udeladt fra Liverpool-truppen til tirsdagens Champions League-opgør mod Inter efter et eksplosivt interview.
The Reds var i stand til at sikre sig en 1-0-sejr på Giuseppe Meazza i egypterens fravær.
Efter kampen sendte Jamie Carragher en undskyldning til Mohamed Salah, efter at han havde kaldt ham en skændsel i Tv-programmet Monday Night Football.
Slot blev spurgt ind til egypteren efter den hårdt tilkæmpede sejr i Italien, men hollænderen ville ikke sige for meget.
Det er endnu uvist, om Mohamed Salah kan vende tilbage til lørdagens Premier League-kamp mod Brighton.
Hvis han ikke er i aktion i den kamp, kan den 33-årige Salah meget vel have spillet sin sidste kamp for Liverpool, idet han rejser til African Cup of Nations den 15. december.
Et skifte væk fra Liverpool i januar er nemlig meget sandsynligt, og primært har Saudi-Arabien været nævnt som en destination.
Mohamed Salah til Manchester United?
Men nu bringes Manchester United på banen i et skifte, der nok ville sende chokbølger gennem det meste af fodboldverdenen.
På Rio Ferdinand Presents spurgte Ste Howson Ferdinand, om Manchester United burde købe egypteren.
– Ja, jeg ville lave et offentligt tilbud, lyder det fra Ferdinand.
– Jeg ville gøre det – bare for at se hvilket kaos, det ville skabe, istemmer Howson.
Som følge af Liverpools historiske forbindelser til Manchester United er det nok usandsynligt, at Mohamed Salah skifter mellem netop de to rivaler.
Hans profil passer nok heller ikke ind i Rúben Amorims 3-4-3-formation.
Han har scoret 250 mål i 420 kampe i sin karriere, men i denne sæson er det blot blevet til fem af slagsen.
Samtidig bekræftes en fyring i Manchester United nu. Læs mere her.



















