Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sen Agüero-scoring reddede City fra ny CL-skuffelse

30.09.2015 Kl. 20:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester City skulle her til aften op imod tyske Borussia Mönchengladbach i anden gruppespilskamp, der havde danske Andreas Christensen med fra start.

Efter små fem minutters spil kom gæsterne frem til en stor chance, men Sergio Agüero manglede for en sjælden gangs skyld skarphed foran mål.

Kampens næste store chance tilfaldt hjemmeholdet, og de fik en gylden chance for at bringe sig i front. Nicolas Otamendi kom forkert ind i en tackling i eget felt, og dermed fik Borussia Mönchengladbach tildelt et straffespark. Heldigvis for Manuel Pellegrini & Co. fik Joe Hart reddet på stregen.

Joe Hart stod en fremragende kamp, og i det 34. minut diskede han op med endnu en flot redning. Få minutter senere fik Patrick Herrmann også en god chance for at bringe værterne i front, men han manglede også skarphed foran mål. Dermed endte første halvleg uden mål.

Hjemmeholdet skulle dog ikke bruge lang tid i anden halvleg for at bringe sig i front. Efter ni minutters spil lagde Julian Korb et skråt fladt indlæg ind til Lars Stindl, der sendte bolden ind bag Joe Hart.

Med 25 minutter tilbage af den ordinære spilletid bragte Nicolas Otamendi balance i regnskabet. På et hjørnespark fik Martin Demichelis med låret sendt bolden ind over stregen, men blev clearet kort efter at have sluppet streget og blev ikke dømt ind af dommer, Clement Turpin. Nicolas Otamendi sparkede dog returen ind efterfølgende.

I de sidste ti minutter af kampen satte Manchester City sig på spillet, men Manuel Pellegrinis tropper havde svært ved at spille sig til de store chancer. 

I det 90. minut var det så Manchester Citys tur til at få tildelt et straffespark, og det eksekverede Sergio Agüero sikkert. Dermed fik Manchester City deres første og tre meget vigtige point i Champions League.

Annonce