Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Selvtillidsfuld Benteke: Vi vil fortsætte sejrsstimen

02.04.2017 Kl. 11:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Lørdag vandt Crystal Palace overraskende ude over Premier Leagues førerhold, Chelsea, og London-klubben er derfor oppe på fire sejre i træk.

Stimen kommer efter en ellers skidt sæson, og derfor agter Christian Benteke at fortsætte, så man endegyldigt kan undgå nedrykning.

– Vi kan være stolte af os selv. Det arbejde, vi udførte, var utroligt. Vi havde heldet med os nogle gange, men jeg synes, at vi fortjente at vinde kampen, sagde belgieren til klubbens hjemmeside efter sejren over The Blues.

– Man kan se, at holdet har masser af selvtillid for tiden, og det forsøger vi at få ud på banen. Vi arbejder hårdt for hinanden.

– Vi har vundet fire kampe i træk, så vi kan være glade, men vi er nødt til at fortsætte, for der er stadigvæk lang vej endnu.

Crystal Palace har 31 point efter 29 kampe. Der er fire point ned til Hull på 18. pladsen.

Annonce