Selvsikker Grabara: "Hvis et hold kan stoppe City, må det være os"
De skal mødes igen.
Her er der naturligvis snak om F.C. København og Manchester City, der skal krydse klinger med hinanden i forårets Champions League-kampe.
Pep Guardiolas stjernespækket mandskab bliver anset som de helt store favoritter i ottendedelsfinalen, men hvis man spørger FCK’s førstemålmand Kamil Grabara, så mener han alligevel, at hvis der er et hold, der kan stoppe Treble-vinderne, så er det FCK.
– Jeg vil ikke lyve, det er helt klart det hold, jeg mindst havde foretrukket at møde. Men hvis der er et hold, der kan stoppe Manchester City, må det næsten være os, sagde den polske målmand til Tipsbladet.
Dog mener Kamil Grabara, der enten i januar vinduet eller i sommerens transfervindue skifte til tyske VfL Wolfsburg, at Manchester City var det hold, som han mindst havde håbet på.
– Der var faktisk kun et hold, jeg gerne ville undgå, og det var Manchester City. Jeg ville da gerne have mødt Real Madrid eller FC Barcelona, men jeg vil ikke græde over Manchester City eller komme med undskyldninger. Det bliver noget andet at møde dem i knockout-fasen end i gruppespillet, men vi har fortjent at være, hvor vi er, og vi fortjener at give den et skud, sagde han.
Manchester City og FCK mødte også hinanden i sidste års Champions League, hvor kampen blev 0-0 i Parken, mens hjemmeholdet vandt med 5-0 i det omvendte opgør.