Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Selv Bruce erkender: Vi skulle ikke have haft straffe mod Spurs

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.09.2020 Kl. 16:00
Steve Bruce indrømmer gerne, at Newcastle ikke havde fortjent straffesparket mod Tottenham

José Mourinho nægtede at kommentere på kendelsen, der tildelte Newcastle et kontroversielt straffespark langt inde i overtiden, som Callum Wilson kunne udligne til 1-1 på.

Men hvor portugiseren ikke ville udtale sig af frygt for, at det engelske fodboldforbund ville straffe ham med en bøde, hvis han talte rent ud af posen, var Newcastle-manager Steve Bruce ikke bange for at indrømme, at straffesparkskendelsen var en fejl.

– Vi slap afsted med denne kendelse. Jeg troede, VAR blev implementeret til de klare og tydelige forseelser. Det her ødelægger for mig hele spektaklet omkring Premier League, er Bruce citeret af Newcastle for at sige til pressemødet efter kampen.

– Jeg burde være glad, men jeg ved, det bider mig i bagi før eller siden. Det virker hele tiden som om, vi kun ender med at snakke om VAR.

 

Annonce