Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seksuelle beskeder: Chelsea-direktør fyret under en måned efter ansættelse

Af Jeppe Augustsen
20.09.2022 Kl. 21:32
Under en måned efter sin ansættelse er Chelsea-direktør blevet fyret.

Tilbage i maj fik Chelsea FC nye ejere, da Roman Abramovich besluttede sig for at sælge London-klubben.

Todd Boehly er en af de nye ejere, og han har fået et stort ansvar for at lede The Blues. Derfor har han også haft meget travlt siden overtagelsen, hvor han bl.a. har stået for klubbens transfers.

Todd Boehly har også haft travlt med at finde nye ansatte til store poster. Her har Tom Glick bl.a. fået posten som President of Business, som tidligere på måneden hyrede Damian Willoughby som klubbens nye kommercielle direktør. 

Damian Willoughby har en fortid i Manchester City og var senest ansat hos EA Sports.

Nu er han blevet fyret i Chelsea. Det har klubben bekræftet til Daily Telegraph.

Det skyldes, at han har sendt upassende beskeder til Catalina Kim – en økonomisk forhandler inden for fodbold, som har været i tæt dialog med London-klubben. Hun var bl.a. med i planerne i et bud fra en investorgruppe, der ønskede at købe Chelsea FC tidligere på året. 

Catalina Kim henvendte sig til Tom Glick omkring de upassende beskeder, da hun følte sig seksuelt chikaneret over telefonen, som blev sendt før ansættelsen hos Chelsea. Det skulle være beskeder, hvor han bl.a. spurgte ind til samleje og sendte seksuelle videoer. Han skulle angiveligt også have meddelt hende, at han ville arrangere et møde med Manchester Citys direktør, Ferran Soriano, hvis hun var klar på noget frækt.

Tom Glick valgte prompte at fyre den nyansatte, da man så beskederne.

– Chelsea FC bekræfter, at man har opsagt den kommercielle direktør, Damian Willoughby, med øjeblikkelig virkning. Beviser på upassende beskeder sendt af Damian Willoughby før ansættelsen i Chelsea tidliger epå måneden er blevet leveret og undersøgt af klubben. Selvom det er sket før ansættelsen i klubben er denne adfærd i modstrid med det arbejdsmiljø og kultur, som det nye ejerskab har etableret, lyder meldingen fra klubben.

Catalina Kim har forhandlet med Tom Glick på vegne af udenlandske investorer, som vil investere milliarder af kroner i klubben, men disse forhandlinger blev sat på pause, da Catalina Kim fandt ud af, at Chelsea havde ansat Damian Willoughby.

Annonce