Seks Sky-eksperter bedømmer: Her er årets spiller i Premier League
I morgen offentliggøres listen med kandidater til 'Player of the Year' i Premier League 2016/17.
I forbindelse med dette har Sky Sports bedt seks af deres eksperter om at give hver deres bud på, hvem de mener har været den bedste i indeværende Premier League-sæson.
Graeme Souness: Zlatan Ibrahimovic
– Jeg sagde i starten af sæsonen, at Zlatan blev nødt til at spille godt, være Manchester Uniteds stjernespiller, og så skal United have en god sæson, fordi jeg troede, at de ville få svært ved at score mål – og det er sådan, det er endt ud.
– Jeg vil gøre ham til min 'årets spiller', fordi han er 35 år gammel og har på egen hånd holdt dem inde i en masse turneringer.
– Jeg elsker hans attitude, fordi han har en beroligende effekt på sine omgivelser. 'Bare rolig, Zlatan er her', og han har på egen hånd taget klubben tilbage i en sund tilstand, og de har vundet et trofæ.
– Jeg forestiller mig, at han er fremragende i omklædningsrummet – en managers drøm. Jeg elsker, når nogen kan bakke, hvad de siger op, og det kan han helt sikkert, så han er min 'Player of the Year'.
Thierry Henry: Sadio Mané
– Jeg bliver nødt til at give Ibrahimovic en masse credit, men Sadio Mané har været årets spiller for mig. Mané er en forrygende spiller!
– Han bringer noget anderledes til Liverpool – men ikke kun til Liverpool, til hele Premier League. Han har været en stjerne dette år.
Jamie Carragher: Eden Hazard
– Det er svært at kigge bort fra Chelsea, og i øjeblikket er det plat eller krone mellem Hazard og Kanté, som har været en revolution, siden han kom til England (Kanté, red.).
– Men i øjeblikket går jeg med Hazard. Han er et specielt talent og den mest kreative spiller, vi har i Premier League. Krydser fingre for, at Real Madrid bare er snak, for du bliver nødt til at holde spillere som ham i Premier League.
Niall Quinn: Eden Hazard
– Hazard er blevet genfødt efter et meget skidt sidste år. Med Contes tilkomst spekulerede man i, om han ville passe ind i hans planer. Han har været outstanding.
Gary Neville: N'Golo Kanté
– Når du ser hans kampe, er han indflydelsesrig – han er over hele banen. Hans indflydelse hos de to hold – Leicester og Chelsea – han har været ved de seneste to sæsoner har været helt igennem utrolig.
– Han har været fremragende i to sæsoner, og han fortjener det denne sæson.
Alan Smith: N'Golo Kanté
– Han kom til landet, og gjorde det for Leicester, og så fortsatte han igen.
– Han har ikke haft et afbræk og en puster. Det har været et problemfrit skifte til en større klub med større forventninger, og han har taget det som en and i vandet. Han har noget temperament.