Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seks bud på Christian Eriksens nye klub

Af Morten Jørgensen
04.09.2025 Kl. 13:04

Christian Eriksens jagt på en ny klub fortsætter, selvom transfervinduet er lukket i langt de fleste store ligaer. 

Den 33-årige dansker er dog i den situation, at han som klubløs også kan skifte til klubber i ligaer, hvor transfervinduet er lukket. 

Derfor begrænser mulighederne sig ikke for den nu tidligere danske landsholdsspiller, som Brian Riemer har valgt at se bort fra til de kommende to landskampe mod Skotland og Grækenland. 

Midtbanekreatøren er blevet sorteret fra, fordi han ikke har haft en klub i mere end to måneder på nuværende tidspunkt. 

Det skal der hurtigst muligt laves om på, så han igen kan komme i spil til det danske landshold, hvor han har rekorden for flest spillede kampe. 

Seks konkrete bud på Christian Eriksens næste klub

I løbet af de seneste måneder har danskeren blandt andet afvist, at han vil tilbage til dansk fodbold i denne omgang. 

Derudover vil han heller ikke til hverken USA eller Mellemøsten, da der er for langt hjem til familien i Danmark. 

Men hvor kan han så fortsætte sin aktive karriere? Det har Viaplay-kommentator Jesper Simo givet seks konkrete bud på til Viaplay Sport News

– RDC Mallorca
– Hamburger SV
– Union Berlin
– VfL Wolfsburg
– Rosenborg BK
– Mjällby AIK 

Du kan høre Jesper Simo komme med sine begrundelser for sine bud i videoen øverst i artiklen.

Lige nu træner Christian Eriksen med hos Malmö FF, og det kan du få forklaringen på her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce