Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sejrløs: Danskerklub ligger i bund på flere statistikker

Af Rasmus Bendrup
01.10.2018 Kl. 14:22
Kenneth Zohores Cardiff har ikke fået den ønskede start på livet i Premier League.

Premier League blev én walisisk klub rigere, da Cardiff rykkede op i den bedste engelske liga forud for denne sæson.

Her huserer man foreløbigt på en 19. plads lige over Huddersfield, da man har skaffet blot to point i syv kampe.

Nogle af grundene til dette kan findes i, at Cardiff er det hold, som har den dårligste afleveringsprocent, ligesom man er kommet frem til færrest afslutninger i ligaen.

Cardiff har nemlig forsøgt at aflevere bolden 1886 gange hidtil, mens blot 1203 af afleveringerne har været succesfulde. Det svarer altså til, at man har en afleveringsprocent på blot 63,79%.

Til sammenligning er Manchester City det hold, som har forsøgt sig med flest afleveringer, ligesom man har været succesfuld med flest afleveringer.

City har nemlig afleveret bolden hele 5111 gange, hvilket er hele 3,8 gange flere end Cardiff, og 4622 af gangene er den nået frem til en medspiller. Det svarer til en afleveringsprocent på 90,43%.

Hvad angår afslutninger har Cardiff trykket af 77 gange, men blot 18 gange har skudet været indenfor rammen, hvilket meget godt forklarer, hvorfor man kun har scoret fire mål i sæsonen. 

Kenneth Zohore fik senest chancen fra start i Cardiffs 2-1-nederlag til Burnley, ligesom han fire gange tidligere har fået spilletid i Premier League, men han står foreløbigt noteret for både 0 mål og 0 assists. 

Annonce