Se målene: Chelsea vinder 4-0
Bolden i Premier League ligger stille i denne weekend, men til gengæld er der FA Cup-bold på programmet.
På Stamford Bridge havde Chelsea besøg af Preston, hvor en dansker kom i aktion.
The Blues var ikke imponerende i første halvleg, og i store dele af de første 45 minutter stod Preston på spillet, men første halvleg endte uden mål.
Til gengæld kom der mål i anden halvleg, da Chelsea skruede op for tempoet.
Armando Broja gjorde det til 1-0 kort inde i anden halvleg efter et flot hovedstødsmål, og efter lidt over en times spil blev dansk Emil Riis skiftet på banen for Preston.
Men herefter gik det hurtigt for værterne.
Efter 70 minutters spil havde Chelsea udbygget føringen til 3-0. Først nettede Thiago Silva til 2-0, hvorefter Raheem Sterling gjorde det til 3-0 på et frisparksmål.
Til sidst gjorde Enzo Fernandez det til slutresultatet 4-0.
Se målene øverst i artiklen.
Chelsea var ikke det eneste Premier League-mandskab, der var i aktion i dag, hvor der blev gjort rent bord.
Newcastle vandt 3-0 ude rivalerne fra Sunderland. Sheffield United besejrede Gillingham med 4-0, hvor danske William Osula scorede to mål.
Brighton gik også videre efter en 4-2-sejr over Stoke, mens Bournemouth sejrede snævert 3-2 over QPR.
Aston Villa er også klar til fjerde runde efter 1-0-sejr over Middlesbrough, hvor Matty Cash scorede det afgørende mål.