Se listen: På ét punkt er Manchester United bedst i Premier League
Alejandro Garnacho scorede to gange, da Manchester United søndag sejrede med 3-0 over West Ham.
Dermed tegnede teenageren sig for både mål nummer 103 og 104, som er scoret af en teenager i Manchester Uniteds tid i Premier League, der blev grundlagt i 1992.
Det viser statistik fra Opta, skriver Manchester United på sin hjemmeside.
Efter United finder man rivalerne fra Liverpool, hvor teenagere 101 gange har nettet for klubben i Englands bedste række.
I perioden har Liverpool ellers haft to flittige målscorere, der begge bombede løs, inden de fyldte 20 i form af Michael Owen og Robbie Fowler. Førstnævnte scorede 46 gange inden sin 20-års fødselsdag, mens Fowler blev noteret for 35 Premier League-mål som teenager.
Manchester Uniteds fulde liste af teenage-målscorere ser således ud:
Ryan Giggs, Paul Scholes, Keith Gillespie, Nicky Butt, Cristiano Ronaldo, Wayne Rooney, Giuseppe Rossi, Rafael, Danny Welbeck, Federico Macheda, Phil Jones, Nick Powell, Adnan Januzaj, James Wilson, Marcus Rashford, Anthony Martial, Mason Greenwood, Brandon Williams, Anthony Elanga, Alejandro Garnacho, Kobbie Mainoo.
Af personerne på listen, noterede Federico Macheda sig som den yngste spiller til at score for klubben, da han scorede et kampvindende mål mod Aston Villa i en alder af 17 år og 227 dage.
Flest Premier League-mål af teenagere:
Manchester United, 104
Liverpool, 101
Chelsea, 82
Arsenal, 66
Leeds, 44
Læs flere nyheder om Manchester United her.
I videoen i toppen af artiklen, har Viaplay samlet en større montage, der viser den unge trio Kobbie Mainoo, Alejandro Garnacho og Rasmus Højlunds fortræffeligheder.