Se den voldsomme video: United-spiller begår vanvidstackling
Eric Bailly har lørdag begået en grusom tackling.
Det skete i Marseilles 2-0-sejr over Hyères.
Det var dog langt fra det, der kom i fokus efter kampen.
Det var i stedet den udlejede Manchester United-spiller Eric Baillys vanvidstackling på Almike Moussa N'Diaye.
Du kan se tacklingen her:
🚨🇨🇮 #MUFC loanee Eric Bailly puts his opposition in hospital and is sent off. pic.twitter.com/b5mD1o5l6S
— UtdPlug (@UtdPlug) January 7, 2023
Den fik Bailly naturligvis rødt kort for, men efterspillet blev også, at offeret for tacklingen, Alike Moussa N'Diaye, blev hastet på hospitalet som en sikkerhedsforanstaltning, skriver det franske medie RMC Sport.
Klubpræsident for Hyères, Mourad Boudjellal, håber at Almike Moussa N'Diaye kommer sig hurtigt.
– Vi håber, at alting går godt. Han er en god fyr, og han er en af vores bedste spillere, siger han ifølge RMC Sport.
Klubbens træner, Zaki Noubir, fortæller, at holdet i omklædningsrummet fik besøg af Eric Bailly, der ville sige undskyld.
– Bailly kom hurtigt ind i vores omklædningsrum for at tilbyde os hans trøje. Først og fremmest ønskede han at høre, hvordan det gik med ham (Almike Moussa N'Diaye, red.), siger Noubir til RMC Sport.
Baillys lejeaftale fra Manchester United til Marseille løber sæsonen ud.
LÆS OGSÅ: Manchester United nærmer sig ny angriber