Se billederne: Zanka involveret i stort tumult
Der var drama for alle pengene, da Brentford og Aston Villa tørnede sammen på Gtech Community Stadium.
Brentford bragte sig i front i første halvleg efter et mål af Keane Lewis-Potter, der blev scoret lige inden pausen.
I det 71. minut ændrede kampen sig, da Ben Mee fik tildelt et direkte rødt kort. I første omgang fik han et gult kort, men det blev ændret efter en VAR-dom.
Det gav Aston Villa blod på tanden, og godt fem minutter senere fik Alex Moreno udlignet.
I det 85. minut gjorde Ollie Watkins det onde ved sin gamle klub ved at score til 2-1.
Det fejrede han ved at stå foran hjemmeholdets fans, og herefter opstod der tumult blandt spillerne på banen, hvor Mathias ‘Zanka’ Jørgensen var indblandet.
Den danske midtstopper havde godt fat i Aston Villas Ezri Konsa.
Se billederne nedenfor.




Se videoen af hændelsen øverst i artiklen.
Det lykkedes ikke Brentford at få det udlignende mål, og derfor tog Aston Villa tre vigtige point i topstriden.