Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scouts på plads: Liverpool overværer hollænder i aktion

Af Emil Plovgaard
22.08.2023 Kl. 08:53
Transfervinduet er endnu ikke afsluttet for Liverpools vedkommende.

Liverpool arbejder fortsat på at sikre sig en venstrebenet midtstopper.

I sidste uge kunne Football Insider fortælle, at 23-årige Perr Schuurs figurerer på ønskelisten, da Jürgen Klopp ønsker garderinger til Virgil van Dijk i midterforsvaret.

 

Selvsamme medie kan nu berette, at Schuurs blev overværet af scouts fra Liverpool, da Torino mandag aften spillede 0-0 mod Cagliari.

Schuurs anses som en spiller, der relativt billigt kan hentes til Beatlesbyen. Omtrent 262 millioner kroner skal The Reds punge ud med, hvis Torino skal acceptere et bud.

Schuurs' nuværende kontrakt med Torino gælder frem til slutningen af juni 2026, for han er forholdsvis ny mand i det nordlige Italien, hvor han skiftede til fra Ajax i sommeren 2022.

Den hollandske midtstopper tørnede ud for klubben 36 gange i den forgangne sæson. I den forbindelse blev det samtidig til et enkelt mål og to oplæg, men det er naturligvis ikke det, han primært skal bedømmes på.

Liverpool har hidtil sikret sig tre nye spillere i form af Alexis Mac Allister, Dominik Szoboszlai og senest Wataru Endo.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce