Scott McTominay er på alles læber
Scott McTominay er blevet en helt i Napoli efter skiftet fra Manchester United, og det hele kulminerede fredag aften.
Her skulle Napoli bruge en sejr mod Cagliari for at sikre sig det italienske mesterskab, og den opgave havde Scott McTominay forstået.
Med et fantastisk mål, som du kan se lige her, kort før pausen bragte han nemlig Napoli foran i hjemmekampen.
Efter pausen fik Romelu Lukaku udbygget føringen til 2-0, og herfra kunne Antonio Contes tropper stille og roligt køre sejren – og mesterskabet – sikkert i land.
Ikke nok med at Scott McTominay kunne fejre det italienske mesterskab med Napoli, så kunne han også glæde sig over at blive kåret til Årets Spiller i Serie A.
Den 28-årige skotte skiftede i august sidste år til Napoli fra Manchester United for omtrent 220 millioner kroner, og det har været en fantastisk handel for den italienske klub.
I 34 ligakampe har han således scoret 12 mål og lavet seks mål og været en nøglespiller for Antonio Conte på midtbanen.
Det er således også den fysisk stærke midtbanespiller, som pryder forsiden af den italienske sportsavis Corriere dello Sport i dag.
Stort tillykke med triumfen til Scott McTominay, som nok heller ikke klager over at have forladt Manchester United til fordel for en tilværelse i Napoli.
Her kan du læse om, hvordan danske Philip Billing også har skabt overskrifter i Napoli.


















