Schweinsteiger vil have United-holdet med til Oktoberfest
Bastian Schweinsteiger vil gerne vise sine Manchester United-holdkammerater, hvordan man har det sjovt i München. Den verdenskendte tyske øl-festival holdes hvert år i München og tiltrækker gæster fra hele verdenen.
Schweinsteiger, der i sidste måned skrev kontrakt med Manchester United, har foreslået en hold-tur for Manchester United, men det er endnu usikkert, hvorvidt han får tilladelse fra manager Louis van Gaal.
– Jeg sagde engang til Wayne Rooney, at hvis vi havde tiden, så ville jeg gerne invitere holdet til Oktoberfest. Jeg ved ikke, om vi har tid til det, eller hvorvidt vi har managerens tilladelse, fortalte Schweinsteiger til Sky Germany.
Schweinsteiger fik lørdag sin Premier League-debut, da han blev skiftet ind i 1-0 sejren over Tottenham i Premier League-åbningskampen.
Bastian Schweinsteiger var 17 år i Bayern München inden han skiftede til Old Trafford.