Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schürrle hattrick-helt i målorgie

15.10.2013 Kl. 20:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tyskland gæstede i aften Sverige i en målrig kamp, hvor begge hold var sikre på deres placering som nummer 1 og 2 i gruppe C. Kampen endte 3-5 med flere Premier League-spillere i hovedrollerne.

Svenskerne havde Norwich’ Martin Olsson og Sunderlands Sebastian Larsson i startopstillingen, mens tyskerne startede med Arsenals Mesut Özil og Chelseas Andre Schürrle. På bænken sad Norwich-spilleren Johan Elmander hos Sverige og Arsenals Per Mertesacker hos tyskerne.

Svenskerne startede bedst ud ved at komme foran med 2-0 i første halvleg på mål af Hysén og Kacaniklic, hvor Sunderlands Sebastian Larsson assisterede sidstnævnte.
Lige før pausefløjtet reducerede Mesut Özil for Tyskland.

Efter 53 minutter assisterede Mesut Özil på fornemmeste vis Mario Götze, der kunne bringe balance i regnskabet.

Herefter blev det til ét stort Schürrle-show, hvor Chelsea-spilleren efter henholdsvis 57, 66 og 76, kunne score et flot hattrick.

Herimellem fik Tobias Hysén reduceret med sit andet mål i kampen på endnu et oplæg fra Sebastian Larsson.

Med Premier League-spillere involveret i 7 ud af 8 scoringer, ser det altså ud til at være spillere i topform, der vender tilbage til den kommende Premier League-runde i weekenden.

Annonce