Scholes: United vinder ikke Premier League
United-legenden mener, at hans tidligere holdkammerater stadig er mentalt såret af sidste sæsons værste Premier League-sæson nogensinde.
Og som den nye chef, Louis van Gaal, forbereder sig på at tage ansvaret for sin første betydende kamp for klubben i morgen, bider Scholes mærke i, at klubben har undladt at udfylde tomrummet efter afgangen af så mange stjerne denne sommer.
Nemanja Vidic, Patrice Evra og Rio Ferdinand har alle forladt Old Trafford, mens Ryan Giggs er gået på pension for at blive assistentmangager.
Den unge back Luke Shaw og midtbanespilleren Ander Herrera er klubbens eneste erstatninger hidtil.
Og Scholes frygter det værste igen.
– De spillere vi har tabt – Rio, Vidic, Evra, Giggs, det er fantastiske spillere, der tilsammen har vundet 30 titler, sagde Scholes til engelske medier.
– Jeg er sikker på, at han (Van Gaal red.) gerne ville haft hentet flere spillere. Det har han ikke været i stand til endnu. Er spillerne derude til rådighed?
– Folk vil stadig spille for United. De er enorme. Du får chancen for at vinde Premier League, men måske ikke i år, hvis ikke de henter nogle flere.