Scholes: United skal købe Griezmann eller Agüero
I de seneste måneder er Manchester United nærmest dagligt blevet sat i forbindelse med Antoine Griezmann fra Atlético Madrid. Manchester United-legenden, Paul Scholes, mener også, at De Røde Djævle bør købe den franske stjernespiller – og så bringer han også et interessant navn i spil.
– En angriber til at hjælpe Ibrahimovic. Griezmann eller Agüero ville ikke være dårligt, fortalte Scholes til Daily Mail.
Scholes mener også, at Manchester United bør forstærke sig på midtbanen, inden de for alvor kan være med i den europæiske top igen.
– De er kun et par spillere fra det. Jeg ville hente en kontrollerende midtbanespiller. Vi må se med defensiven, når de skal spille mod Tottenham, City, Chelsea og Arsenal. Det vil afgøre, om de har brug for en midterforsvarer. Højre og venstre back er ikke et problem. Målmanden er ikke et problem, medmindre Real Madrid vil have ham.