Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scholes: Pogbas præstation mod WBA var respektløs

Af Kalle Thue Gregersen
18.04.2018 Kl. 20:10
Paul Scholes mener, at Paul Pogbas præstation mod West Bromwich i weekenden var respektløs. Pogba prøvede at lave et show, lyder det fra den tidligere Manchester United-spiller.

Kritikken af Paul Pogba vil næsten ingen ende tage i denne sæson. Den franske midtbanespiller kunne nyde ellers nyde ros efter sine to mål i derby-sejren over Manchester City, men efter en skidt præstation mod West Bromwich i weekenden, er kritikken vendt tilbage. 

Pogba blev skiftet ud tidligt i anden halvleg mod The Baggies, som vandt med 1-0 på Old Trafford. 

Den tidligere Manchester United-profil, Paul Scholes, mener da heller ikke, at Pogba kan være sin præstation bekendt. 

– Vi har set, at han er en fantastisk spiller, bare ikke i Manchester United endnu. Han præsterer godt i hver tredje eller fjerde kamp, og når man er midtbanespiller i en klub som Manchester United, der sigter efter titlen, er det bare ikke nok, sagde Scholes til BT Sport

– Han gik fra at spille rigtig godt mod Manchester City til at være dårlig mod West Bromwich. Jeg synes, at det var en smule respektløst over for Mourinho. Han gik ud for at lave et Paul Pogba-show. 

Den tidligere Juventus-spiller bliver rygtet væk fra klubben til sommer, og Scholes tror, at der kan være noget om snakken. 

– Ja, jeg tror, at han kan smutte til sommer. Jeg snakker ikke så meget med ham, men udefra ser det ikke ud til, at forholdet kører på skinner. 

– Når man ser hans præstation mod West Bromwich, ligner det, at han er ligeglad med, hvad manageren tænker. Jeg synes, det er respektløst over for manageren og holdkammeraterne. 

 

Annonce