Scholes på vej tilbage til Premier League?
Paul Scholes har blandt andet brugt sin fritid de senere år på at tage sine trænerlicenser. Derfor har der af flere omgange være spekulationer om, hvorvidt den tidligere stjernespiller ville tage et job som førsteholdstræner i Premier League.
Sidste sommer gik rygterne dog på, at Scholes hellere ville være manager og derfor ville starte et skridt under Premier League. Nu fortæller den 40-årige englænder, at han afviste et manager-job i Oldham, men at han nu igen er klar til at overveje tilbud af forskellig art for at vende tilbage til fodbolden.
– Jeg savner at være involveret i fodbold. Jeg savner dag-til-dag tingene og bare det med at være ude på banen og træne med et hold. Derudover savner jeg lørdagen før en kamp, siger Scholes til The Mirror og fastlår:
– Hvis jeg fik et tilbud, jeg synes var interessant og som jeg gerne ville give et skud, så måske. Jeg talte med Oldham i sommers, men kun en kort samtale med deres chairman Simon Corney. Tiden var dog ikke rigtig på det tidspunkt, men det er den måske i den kommende tid, siger Scholes, der altså antyder, at et ''comeback'' til fodbolden kan være forestående.
Om det bliver i en trænerrolle i Premier League-regi eller en manager-rolle længere ned i det engelske liagsystem er endnu uvist, men ifølge The Mirror, så skulle flere Premier League-klubber gerne ville have Scholes indenfor i en stabsrolle.
Scholes er dog ikke helt ude af fodbolden nu. Han er medejer af lower league-holdet Salford City med et par af sine tidligere holdkammerater, Ryan Giggs, Nicky Butt samt Gary – og Phil Neville.
Scholes stoppede sin aktive karriere i 2013.