Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scholes om United-nedtur: Vend jer til det!

04.11.2016 Kl. 04:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United dårlige form fortsatte torsdag aften, da man mødte Fenerbahce i Europa League. Her var to fremragende mål af henholdsvis Moussa Sow og Jeremain Lens nok for Fenerbahce til at nedlægge Manhcester United med 2-1. 

Efter kampen ytrede klublegenden Paul Scholes, at han ikke ser Uniteds kvaler ændre sig til det bedre i den nærmeste fremtid og at det kan tage på til to år, inden José Mourinho har den rette trup.

– Vi har haft tre smertefulde år nu. De næste 18 måneder eller endda to år kan godt blive lige sådan, indtil manageren får det hold, han skal have, siger Scholes til BT Sport og uddyber:

– Det her hold vil være umuligt at genkende om to år. Alt hvad vi opnår de kommende to år må være en bonus. Måske kan man vinde ligacup'en eller noget. Ikke andet end det. Kan man vinde Europa League? Det ser det ikke ud til.

– Det her hold har vist over de sidste tre år, at man ikke kan vinde ligaen med de her spillere. Der er kun så og så meget, en manager kan gøre. Når spillerne træder ind på banen, så skal de være på og klar. Det var de ikke i aften, siger Scholes, der for en stund altså vender kritikken væk fra Mourinho og i stedet kritiserer Manchester Uniteds trup.

Manchester United er aktuelt kun noteret for to sejre i syv kampe. Man er placeret som nummer tre i Europa Leagues gruppe A og som nummer otte i Premier League.

Annonce