Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scholes: Mourinho skal bænke forudsigelig Sánchez mod Spurs

Af Pelle Rigtrup
19.04.2018 Kl. 15:38
Manchester United-legenden Paul Scholes mener, at José Mourinho bør vælge Marcus Rashford og Anthony Martial frem for Alexis Sánchez i lørdagens FA Cup-semifinale mod Tottenham.

Manchester United valgte i januar at hente Alexis Sánchez i Arsenal, men chileneren har haft en svær start hos De Røde Djævle. 

Det er blevet til to ligamål i ni kampe, og står det til United-legenden Paul Scholes, starter Sánchez på bænken i lørdagens FA Cup-semifinale mod Tottenham: 

– Den helt store beslutning bliver, hvem der skal spille ude på kanterne, siger Scholes til BT Sport.

– Jeg ville vælge Rashford og Martial, men han smider sikkert Sánchez ind i startopstillingen. 

– Jeg synes bare ikke, at hans form har været god nok. Han har været ret forudsigelig. 

– Der er ingen tvivl om, at han er en fantastisk spiller, men han har endnu ikke vist det for Manchester United, og jeg mener, at Rashford og Martial er bedre muligheder. 

Alexis Sánchez sad på bænken i hele kampen, da Manchester United i går besejrede Bournemouth med 2-0, mens det blev til fuld spilletid mod West Bromwich. 

Annonce