Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scholes kritiserer Salah og Karius for at græde

28.05.2018 Kl. 10:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Paul Scholes har ikke meget medlidenhed med Mohamed Salah og Loris Karius, som begge blev fanget med tårer i øjenkrogen undervejs i Champions League-finalen.

Salah var i tårer, da han måtte lade sig udskifte med en skulderskade, mens Loris Karius lod tårekanalerne få frit spil efter at have droppet gevaldigt på Gareth Bales andet mål.

Scholes, der selv har stået på den tabende side i en Champions League-finale, har ikke meget forståelse for spillernes reaktion.

– Jeg kan måske forstå, hvorfor Karius er knust over, hvad der skete, men skader er en del af spillet, siger Scholes med en stikpille mod Salah.

– Hvis du går et par år tilbage og så nogle græde på banen, så ville de være blevet drillet meget. I dag er spillet anderledes; spillerne er sensitive og bliver nemt oprørte, siger Scholes.

Han var også selv en hård hund, dengang han stadig spillede aktivt, og Manchester United-legenden erindrer ikke selv nogensinde at have grædt over noget fodboldrelateret. 

Heller ikke dengang i 1999, da han med et gult kort i semifinalen mod Juventus fik karantæne i Champions League-finalen.

– Det gjorde mig ikke emotionel, nej. Hvad nytter det at græde? – Det får ikke det gule kort til at forsvinde, men selvfølgelig var jeg skuffet, men tæt på tårer? – nej, siger Scholes.

– Jeg tror ikke, jeg har grædt på en fodboldbane nogensinde. Så skulle det være som 11-12-årig, da vi tabte en cup-finale eller noget i den dur. 

Annonce