Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scholes & Keane revser: Denne United-duo er ikke god nok

Af Kasper Leif Pedersen
08.08.2022 Kl. 09:08
Manchester United-legenderne var ikke tilfreds efter søndagens Premier League-kamp.

Søndag startede Premier League-sæsonen for Manchester United,og Erik Ten Hag-æraen kunne blive skudt i gang. 

Dog gik det ikke som håbet, da man led et 2-1-nederlag til Brighton på Old Trafford.

Præstationen har fået Manchester United-legenden, og nuværende Sky Sports-ekspert Roy Keane til at være ude med riven, hvor han især kritiserer to midtbanespillere.

– Den manglende beslutningstagning og fodboldintelligens fra midtbanen – især fra Fred. Jeg har talt om det i lang tid – Fred og McTominay er ikke gode nok. De vil ikke få Manchester United tilbage til at konkurrere i toppen. Vi ser det uge efter uge. De er ikke i stand til det, siger han til Sky Sports.

Paul Scholes kunne ydermere også sige det samme efter kampen:

– Det var en chokerende start for Man United, og første halvleg var virkelig kaotisk. Tegnene var der allerede fra de første par minutter, hvor det ville blive skidt. McTominay forsøgte hele tiden at løbe med bolden, latterligt. Kvaliteten på midten af banen var virkelig dårlig. Kvaliteten på midten af banen var langt fra god nok, men det har vi set i de sidste par år med disse to spillere, fortalte han til Premier Leagues egen nedtaktsshow.

Fred og McTominay blev også begge skiftet ud kort inde i anden halvleg, hvor Ronaldo afløste førstnævnte, mens Donny van de Beek kom ind i stedet for McTominay.

Annonce