Scholes forsvarer Pogba: Han har haft en god sæson
Paul Pogba kom i sommer til Old Trafford med store forventninger efter Manchester United gjorde ham til verdens dyreste fodboldspiller efter skiftet fra Juventus.
Mens Pogba har imponeret i kampe mod modstandere af mindre kaliber har hans præstationer i de store kampe været for svingende, hvilket har ført til stor kritik af franskmanden.
Han får dog støtte fra Manchester United-legenden Paul Scholes, der forsvarer Pogba.
– Jeg synes, han har gjort det godt. Jeg ved, han har fået en smule kirtik, men fra det jeg har set, så er han en modig ung spiller. Han er altid villig til at få bolden. Han forsøger altid ting – han vil forsøge afleveringer, han vil forsøge skud på mål. Jeg synes, han har haft en god første sæson, fortæller han til Omnisport.
– Det er ikke altid nemt, men jeg synes han har gjort det okay og kan kun blive bedre.
Pogba har scoret syv mål siden sommerens skifte tilbage til Old Trafford.