Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scholes advarer: United skal ikke lave samme fejl igen

Af Morten Bruun Jørgensen
11.08.2020 Kl. 10:31
Paul Scholes har sendt en advarsel til Manchester United i klubbens jagt på Jadon Sancho.

Manchester United skal betale den pris, det kræver at få fingrene i Jadon Sancho.

Det mener Paul Scholes, der kunne se, hvordan klubben ikke ville betale det, der blev krævet, da Erling Håland i stedet endte med at skifte til Dortmund.

Derfor håber United-legenden nu, at De Røde Djævle strækker sig længere for at lande Sancho.

– United var også desperate for Håland, og de strakte sig ikke lidt ekstra for at betale pengene. Gør de det for Sancho? Det tror jeg, de vil. Hvis Ole virkelig vil have ham, får de ham, siger Scholes ifølge The Independent.

Scholes lader sig heller ikke skræmme af, at Dortmunds sportsdirektør i går kunne fortælle, at den tyske klub forventer at have Sancho på holdet næste sæson.

– De er bare ude efter en smule mere penge. Han ligner en fantastisk spiller, og jeg mener, at han vil forstærke ethvert fodboldhold med sine assists og mål.

Annonce